fbpx

Mos og alger på taget af parcelhuse og ældre villaer

Skønne parcelhuse og ældre villaer på Skovvejen i Slagelse.

Her vises billeder af et projekt på Skovvejen i Slagelse. Et kvarter med skønne parcelhuse og ældre villaer.
Kunden her henvendte sig med et tag, der var groet fuldstændig til med mos og alger. Mos og alger tærer langsomt betontegltaget. Det “spiser” sig ned i betonet, og med tiden risikerer man derved, at teglene frostsprænger. Hvis taget frostsprænger øges risikoen for vandindtrængen, hvilket igen medfører andre konsekvenser. Kunden var ked af ikke at kunne se taget for mos og alger. Med viden om de evt. skader mos og alger kan medføre, samt ønsket om igen at kunne se taget fri for mos, ønskede kunden en rensning med efterfølgende maling af taget. Ønsket var, at taget igen skulle fremstå som nyt.

Vi regnede en pris ud til kunden og fik snakket forløbet godt igennem.

Herefter accepterede kunden så tilbuddet og vi kunne gå i gang med arbejdet. Vi brugte rigtig meget tid på manuelt at skrabe det øverste lag mos af. Det var vi nødt til, da vi støvsuger al affald op fra tagrenden under rensningen, og denne mængde mos kan støvsugeren ikke tage. Herefter gik vi i gang med selve højtryksrensningen af taget. Det foregår ved at vi renser taget med en spulekasse og suger alt vand og affald op med en støvsuger, da kloaken ikke ville kunne tage mængden af affald. Vi bortskaffer i stedet al affaldet efter endt arbejde.

Det var en hård og meget tidskrævende omgang, på grund af mængden af mos.

Herefter afsluttede vi renseprocessen med en algebehandling, der sikrer at de sidste spor af alger nedbrydes kemisk. Taget fik lov at stå et par uger, mens vi ventede på tørvejr og en dag uden alt for meget vind. Herefter vendte vi retur til kunden og malede taget med 3 lag maling. Et super hårdt projekt, men med efterfølgende glade og tilfredse kunder, som nu igen er ejere af et hus med et super flot betontegltag.

Vi mener klart at resultatet taler for sig selv.

Mos og alger på taget af parcelhuse og ældre villaer2017-04-06T15:15:20+02:00

Rensning og maling af rækkehus tage

Rensning og maling af eternittag på rækkehuse i Vig.

Her blev vi kontaktet af boligselskabet VAB, der ønskede at få renset og malet tagene.
Resultatet taler for sig selv. Super flotte tage.

Rensning og maling af rækkehus tage2017-04-06T15:00:09+02:00
Go to Top